lørdag den 18. september 2010

Skal, skal ikke..?


Jeg er blevet ret vild med de her støvletter fra Friis & co., men jeg bryder mig ikke om sålen. Jeg synes den ser underlig ud.. Men jeg er helt vild med resten af skoen! Hvad synes I? Hvis I er interesseret kan de købes på Friis & co.'s hjemmeside HER ellers har jeg fundet dem 70 kr billigere HER

tirsdag den 14. september 2010

zara

Jeg er fuldkommen pjattet med september Zara for tiden og jeg kan godt mærke at jeg snart skal ud at shoppe (også selvom jeg bør sparesparespare). 



mandag den 13. september 2010

Transparent



Jeg elsker gennemsigtige skjorter og nu er jeg på udkig efter en ny! Jeg kan rigtig godt lide alle 4, men kan ikke rigtig beslutte mig til hvilken én. Hvad synes I? 

Alle skjorterne er fra American Apparel

lørdag den 11. september 2010

Endangered Beat og 3D?


Igår var jeg inde at se Endangered Beat på Buddha's Jazzclub i Hillerød. Musikken er en blanding mellem funk, jazz og blues og kan derfor næsten ikke være andet end super sprødt! Hvilket det også er :D Det var så rodet som jazz skal være, de fede funk-riffs og masser af god blues. Det er nogle af mine tre favoritgenrer så derfor faldt det lige i min smag! Hvor er det også forfriskende at høre musik uden en sanger. Musikken er skrevet af Niclas Knudsen som ses på billedet og kan høres her hvis I er interesseret :) 

Har I egentlig lagt mærke til at alle film nu skal være i 3D? Jeg har lige set på imdb.com at the-never-ending Saw nu også skal laves i 3D version. Jeg har også set at Happy Feet skal laves i 3D (det bliver meget hyggeligt tror jeg) og denne gang med skuespillere som Brad Pitt og Matt Damon (Jeg vidste ikke de kunne synge?). Det ser også ud til at Pink skal erstatte Brittany Murphy i rollen som Gloria. Det virker bare så mærkeligt.. Men det kan da godt være det funker :) 

I aften skal jeg nok i byen med pigerne, hvis jeg altså ikke ender med at droppe det så jeg kan få stoppet min forkølelse en gang for alle! Men I må have en dejlig weekend :) 

mandag den 6. september 2010

asos


Wauv.. Sikke nogle sko! Desværre er de lidt for dyre til min økonomi, da de koster DKK1,037.63. 


Jeg har længe gået og drømt om en pels-hat, og da jeg ikke har råd til en pilot-læderjakke, overvejer jeg denne pilot-pels-hat.
DKK471.65

søndag den 5. september 2010

Beauty And The Beast

I dag var jeg inde og se Mastodonternes opsætning af Disney's Beauty And The Beast. Det er en af mine yndlings Disney film, men også en af mine yndlings musicals da jeg allerede har set den to gange før på Det Ny Teater. Egentlig er det ret ærgeligt at jeg allerede har set musicalen på så godt et teater, da deres version var meget lig Disney's, helt fra kostumerne til sceneshow, og selv Maria Lucia lød som Belle fra tegnefilmen. Det Ny Teater har selvfølgelig også langt flere resourcer end Mastodonterne, så derfor har de også bedre mulighed for at få det hele til at blive en tand bedre. Derfor kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at blive lidt skuffet, selvom det var virkelig høje krav jeg satte til Mastodonterne. Julie Lund (der spillede Belle) skulle trods alt leve op til Maria Lucia, og Martin Alber (Udyret) skulle leve op til Peter Jorde, så man kan ikke ligefrem kalde mine forventninger for fair. Desuden blev jeg også meget overrasket da det var jeg hørte at de havde ændret teksten i 'Det er ganske vist' til 'Det er kærlighed'. Men selvfølgelig havde forestillingen også nogle gode højdepunkter. Jeg var ret vild med deres sceneshow til sangen 'Vær vor gæst' og Lumière (blev spillet af Steen Lünell) var virkelig god! Jeg synes faktisk han var bedre end Henrik Lykkegaard der spillede Lumiere på Det Ny Teater, men jeg synes også at Lykkegaard er noget af det mest irriterende...! Desuden så er der mange af sangene der stadig er ved at få mig til at tude, for de er så fantastiske!
Alt i alt var Mastodonternes opsætning af Beauty And The Beast rigtig god underholdning og den henvender sig til både børn og voksne ligeså meget som tegnefilmen gør. Jeg vil bare foreslå at lade være med at se forestillingen på Det Ny Teater først...

billeder taget fra http://www.facebook.com/?ref=home#!/pages/Mastodonterne-praesenterer-Skonheden-og-Udyret/219322118295?ref=ts


onsdag den 1. september 2010

Første arbejdsdag = så skal der shoppes!

I dag havde jeg første arbejdsdag på Frydenholm Plejecenter og jeg synes det gik rigtig godt! Jeg havde frygtet det ret meget igår, for jeg blev pludselig i tvivl om det overhoved var et job for mig. Heldigvis blev jeg positivt overrasket. Det var helt vildt hyggeligt! Mine kollegaer er rigtig søde og det er et virkelig godt plejecenter! Det eneste jeg stadig har problemer med er at small-talke med beboerne, men det kommer forhåbentlig med tiden :) Jeg frygter dog også stadig selv at skulle bade dem hvilket jeg starter med på fredag, men det kommer nok også med tiden! 
 
For at fejre min første arbejdsdag besluttede jeg mig for at shoppe :b Og sikke en shoppedag! Jeg tror jeg prøvede omkring 20 stykker tøj hvis ikke mere. Det var ret vanvittigt og jeg var glad for at der ikke stod nogen prøverumspige til at give mig nogen skilte. Heldigvis har jeg selv været prøverumspige i H&M så jeg sørgede for at hænge det hele ordentlig på bøjlen bagefter :)


Disse fund fandt jeg til sidst: