søndag den 5. september 2010

Beauty And The Beast

I dag var jeg inde og se Mastodonternes opsætning af Disney's Beauty And The Beast. Det er en af mine yndlings Disney film, men også en af mine yndlings musicals da jeg allerede har set den to gange før på Det Ny Teater. Egentlig er det ret ærgeligt at jeg allerede har set musicalen på så godt et teater, da deres version var meget lig Disney's, helt fra kostumerne til sceneshow, og selv Maria Lucia lød som Belle fra tegnefilmen. Det Ny Teater har selvfølgelig også langt flere resourcer end Mastodonterne, så derfor har de også bedre mulighed for at få det hele til at blive en tand bedre. Derfor kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at blive lidt skuffet, selvom det var virkelig høje krav jeg satte til Mastodonterne. Julie Lund (der spillede Belle) skulle trods alt leve op til Maria Lucia, og Martin Alber (Udyret) skulle leve op til Peter Jorde, så man kan ikke ligefrem kalde mine forventninger for fair. Desuden blev jeg også meget overrasket da det var jeg hørte at de havde ændret teksten i 'Det er ganske vist' til 'Det er kærlighed'. Men selvfølgelig havde forestillingen også nogle gode højdepunkter. Jeg var ret vild med deres sceneshow til sangen 'Vær vor gæst' og Lumière (blev spillet af Steen Lünell) var virkelig god! Jeg synes faktisk han var bedre end Henrik Lykkegaard der spillede Lumiere på Det Ny Teater, men jeg synes også at Lykkegaard er noget af det mest irriterende...! Desuden så er der mange af sangene der stadig er ved at få mig til at tude, for de er så fantastiske!
Alt i alt var Mastodonternes opsætning af Beauty And The Beast rigtig god underholdning og den henvender sig til både børn og voksne ligeså meget som tegnefilmen gør. Jeg vil bare foreslå at lade være med at se forestillingen på Det Ny Teater først...

billeder taget fra http://www.facebook.com/?ref=home#!/pages/Mastodonterne-praesenterer-Skonheden-og-Udyret/219322118295?ref=ts


3 kommentarer:

  1. HAHAHA..! Fuck hvor er the beast dog også bare BEAST big time! hahah..

    SvarSlet
  2. Haha, Gaston <3 totalt favorit karakter maiiin.

    SvarSlet
  3. rigtig fin blog du har!
    tjek gerne, oejeblikket.blogspot.com, hvis du lyster?! ;-).

    //Emma

    SvarSlet